I denne uge indvies Mærsk Tårnet. Den 75-meter høje bygning toner i København som et fyrtårn, der med de bedst mulige faciliteter og tæt samarbejde tiltrækker udenlandske topforskere.

Over de sidste 4 år er der sket noget specielt på Nørrebro. Her har beboere, forskere og studerende fulgt med i konstruktionen af det nye Mærsk Tårn, der nu på majestætisk vis fremstår som et 75-meter højt fyrtårn for fremtidens forskning.

Mærsk Tårnet hviler på en base af lavere bygninger, der rummer både kantine, auditorier og store fællesrum, og som på grund af den kobberfarvede facade integreres som en del af nærområdet. Netop nærområdet og beliggenhed er central for den tiltrækning af internationale talenter, der styrkes med Mærsk Tårnets nye rolle som centrum for byens videnssamarbejde. Det nye Mærsktårn appellerer til udenlandske topforskere, der tiltrækkes af blandingen af moderne faciliteter, unikke forskerkolleger og førsteklasses beliggenhed i København. Det understreger Tue W. Schwartz, der er professor og forsker i appetitregulering samt udvikling af lægemidler mod diabetes: ”Samværet og de fysiske rammer spiller en stor rolle i forskningen. Med den nye bygning kan Principal Investigators få hjemme i top-klasse laboratorier, som er udarbejdet i tæt samarbejde mellem arkitekter og forskere, og som derfor bliver forskernes vigtigste nye apparat”, siger han.

Fremtidens svar på sundhedsforskningens udfordringer
I 2008 startede arbejdet med det nye tårn hos Københavns Universitet. København manglende en bygning, der kunne tegne fremtiden og imødekomme mange af udfordringer, der forsøges tacklet gennem forskning i eksempelvis diabetes, fedme og kræft. Forskningen var i stigende grad påvirket af pladsmangel og den horisontale indretning, der klassisk har præget mange af byens laboratorier.

Den tankegang er vendt på hovedet i Mærsk Tårnet, der bliver et synligt centrum for Copenhagen Science City. Her er der nemlig anvendt et anderledes arkitektonisk greb. Tårnets vertikale tankegang skaber åbent sammenhæng mellem etagerne, der flyder sammen i ét og primært bindes sammen af bygningens vindeltrapper. Samtidig er der på alle etager etableret samlingssteder og åbne rum, der indbyder til spontane møder og vidensdeling både mellem forskere, men også mellem forskere, studerende og besøgende i bygningen.

Tue W. Schwartz mener, at Mærsk Tårnets specielle indretning er central for forskernes arbejde: ”Arkitekturen opfordrer til at interagere. Forskerne ser hinanden, og mødes tilfældigt i bygningens rum, hvor man kan samles og udveksle idéer. Bygningens vigtigste funktion er mødet, og det er vigtigt at den ikke er indrettet firkantet – for det er vores forskning ikke”, siger han.

Den nye æra i dansk sundhedsforskning skydes i gang onsdag d. 18 januar, når Dronning Margrethe deltager i indvielsen af de 42.700 kvadratmeter.