Danmark har gode forudsætninger for at skabe arbejdspladser inden for medicinsk bioteknologi, men vejen til vækst er knoldet. En nylig rapport peger på Copenhagen Science City som en del af løsningen.

Forskningen står stærkt i Danmark inden for discipliner, der kan kaste biomedicinske produkter af sig, og den danske bioteknologiske sektor har igennem årene skabt både arbejdspladser og værdier. Desværre er betingelserne for fortsat udvikling begyndt at halte efter i forhold til regioner, hvor forskningsniveauet er sammenligneligt. Det slog regeringens såkaldte vækstteam for life science for nyligt fast.

Vigtigt for vareeksporten

Dansk biotekbaseret life science står for 17 procent af den danske vareeksport. Hvis sektoren skal fastholde bidraget til den danske statskasse, skal innovationsdistriktet Copenhagen Science City styrkes markant. Det fremgår af en analyse foretaget af IRIS Group for Novo Nordisk Fonden, Vækstfonden, Region Hovedstaden, Erhvervs- og Vækstministeriet, Styrelsen for Forskning og Innovation samt Københavns Kommune.

Både vækstteamet og IRIS Group peger på ændringer i skatteforhold, offentlige tilskud og investeringsklima som vigtige faktorer for at styrke den meget forskningstunge sektor, men de fysiske rammer har også vist sig at have stor indflydelse.

Internationale frontløbere satser på nærhed

De stærkeste life science områder i verden har alle satset på at samle forskning, virksomheder og investorer tæt på hinanden. München har BioM, Uppsala uden for Stockholm har Uppsala Bio, Cambridge har One Nucleus, Basel har Biopark Basel. Boston i USA har lige over en halv million indbyggere og er hjemsted for flere life science virksomheder end nogen anden by i verden.

I Copenhagen Science City bor over 100 life science virksomheder dør om dør med 30.000 studerende og forskere på Rigshospitalet, Københavns Universitets natur- bio- og sundhedsvidenskabelige fakulteter og med Professionshøjskolen Metropol, der blandt andet uddanner laboranter, bioanalytikere og sygeplejersker.

København er bedste bud på dansk life science klynge

Virksomhederne har en tydelig interesse i at ligge tæt på hinanden og på universiteterne. I perioden mellem 2006 og 2016 blev der etableret 8-13 nye medicinske biotekvirksomheder om året i Danmark. Næsten alle i Hovedstadsregionen, der i dag huser omkring 95% af al dansk medicinsk biotek.

Den store koncentration i Hovedstaden skyldes blandt andet, at udvikling af nye produkter og teknologi i biotek baserer sig på videnskabelige gennembrud i den offentlige forskning inden for fx genetik, molekylær biologi, biokemi og sundhedsforskning.

Behov for oprustning i dansk innovationsdistrikt

Rapporten fra IRIS Group peger på innovationsdistriktet Copenhagen Science City som en oplagt placering hvor dansk biotek kan få endnu mere glæde af gode naboskaber. Ud over universitet, hospital og professionshøjskole rummer området også den bioteknologiske forskerpark COBIS, hvor iværksættere og mindre vækstvirksomheder har adgang til både kontorer, laboratorier og rådgivning.

Det er dog nødvendigt at styrke Copenhagen Science City, hvis innovationsdistriktet for alvor skal konkurrere med de stærkeste regioner i verden om at skabe nye virksomheder og tiltrække udenlandske. Ifølge rapporten skal:

• Der etableres endnu flere fleksible arbejdspladser med udstyr og relevante laboratoriefaciliteter, hvor forskere kan dokumentere klinisk evidens og teste og modne idéer til nye biotekprodukter.
• Skabes plads i distriktet til vækstvirksomheder eller større virksomheder, der ønsker at placere forskning i området.
• Der etableres kontorfaciliteter som tilrejsende investorer kan booke for dage eller uger ad gangen.
• Forskere og opfindere have lettere adgang til mentorer og anden rådgivning.
• Videns-institutionerne i højere grad anspore forskere til at kommercialisere deres opdagelser.
• Markedsføring af distriktet samles og styrkes, så især udenlandske investorer opdager, at det findes.

Ung sektor med stort potentiale

Med omkring 3.300 beskæftigede, er bioteksektoren langt fra den største jobskaber i Danmark, men sektoren er endnu ung. De ældste deciderede biotekvirksomheder i Danmark blev etableret i starten af 1990’erne. Fra 2005 til 2015 fordoblede sektoren næsten sin arbejdsstyrke, og der er da også et betydeligt potentiale for at skabe arbejdspladser. I Boston, hvor biotekklyngen kom i gang omkring ti år før den danske, beskæftiger byens biotekvirksomheder i dag omkring 27.000 mennesker.