Regeringer opfordres til at dele europæisk agentur
I kølvandet på Brexit skal en række EU-agenturer forlade England, når England forlader EU.
Et af disse organer er Det Europæiske Lægemiddelagentur, som i øjeblikket er placeret i London. Danmark og Sverige har begge udtrykt interesse for at huse EMA. Nu har det grænseoverskridende netværk ”Greater Copenhagen” og sydsvenske lobbyister ”Skåne Committee” sendt et åbent brev til regeringerne i Sverige og Danmark, hvor de opfordrer dem til at holde op med at konkurrere og i stedet begynde at arbejde for en løsning, der krydser grænserne og placerer EMA i Greater Copenhagen.
Det Europæiske Lægemiddelagentur har ansvar for videnskabelig evaluering, tilsyn og sikkerheds-overvågning af lægemidler udviklet af farmaceutiske virksomheder til brug i EU. Med næsten 900 medarbejdere og et udbredt samarbejde med videnskabelige eksperter kan EMA løfte biovidenskaben, der hvor agenturet etablerer sit hovedkvarter.
Storkøbenhavn har allerede den stærkeste life science scene i Skandinavien med over 40.000 privat-ansattte i den farmaceutiske industri, fem universiteter med Life Science-programmer samt 11 universitetshospitaler. Regionen indeholder den danske hovedstad København og de svenske byer Malmø og Lund, har 4 millioner indbyggere og Skandinaviens største og mest forbundne international lufthavn.
EMA betjener et marked med over 500 millioner mennesker, der bor i EU.
Læs det åbne brev: her.